En amerikansk weblog streamer lige nu to sange fra "The Suburbs"
Arcade Fire har to elskede og roste udgivelser bag sig, og nu er der mulighed for at få en idé om, hvorvidt bandet kan leve op til de vanvittigt høje forventninger, der er til albummet "The Suburbs", der udsendes til august.
Websiden We All Want Someone To Shout For er nemlig kommet i besiddelse af to sange fra det kommende album, som lige nu kan streames. Det drejer sig om "We Used To Wait" og "Ready To Start", der begge er kommende singler - den første er første single i England, den anden er første single i USA.
Første indtryk af de to sange er, at bandet stadig besidder en unik evne til at skrive intense og medrivende sange. Men samtidig virker det som om bandet denne gang har forsøgt at ramme en mere simpel og rocket lyd, og de organiske elementer er i hvert fald på "Ready To Start" udskiftet med elektronik. Konklusionen må derfor være, at er dette niveauet for den kommende udgivelse, kan vi godt begynde at glæde os.
Hør We Used To Wait.
Hør Ready To Start.
Arcade Fire udsender "The Suburbs" 2. august.