x

The National-medlemmer laver ny plade

The National-medlemmer laver ny plade

For et års tid siden gik tvillingebrødrene Aaron og Bryce Dessner fra indie-bandet The National sammen med den visuelle kunstner Matthew Ritchie, for at skabe The Long Count, et multimedie-show der udspillede sig på Broolyn Academy of Music, i forbindelse med at akademiet afholdte dets Next Wave kunst-festival. Med i projektet var også frontmand og forsanger fra The National Matt Berninger, Kim og Kelley Deal fra The Breeders, My Brightest Diamonds Shara Worden og et tolvmands kammermusik-orkester.

Bryce Dessner er nu gået ud med nyheden, at han selv, hans bror Aaron og Matt Berninger i øjeblikket arbejder med at indspille The Long Count: "Vi har tænkt os at indspille en plade ud fra det [The Long Count, red.] i slutningen af juni. Det bliver nærmest et 70-minutter langt show, der er meget mere eksperimenterende i lyden", fortalte Bryce til Exclaim!, og tilføjer at de også har planer om at turnere lidt med det nye projekt.

Der er endnu ikke sat en dato på udgivelsen, men der er lagt tidlige versioner af to af numrene ud til streaming via Pitchfork, nemlig "Bull Run", med vokal af Kelley Deal, og "We Were Born".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA