x

What Is Jazz?-festival på Christiania

What Is Jazz?-festival på Christiania

What Is Jazz?-festivalen finder sted på Christiania den 28. og 29. maj.

Genren "Nu Jazz", som What is Jazz?-festivalen præsenterer, tager udgangspunkt i den dansable jazz, der blander sig med elektronica. Fusionen kaldes ofte "Nu Jazz", og det er en dækkende betegnelse både på dansk og engelsk. Det er nu, det sker. Fredag og lørdag kan du opleve koncerter på Loppen med nogle jazzbands, der repræsenterer denne genre.

Danmark har en lille, men stærk live scene for elektronisk jazz. På What Is Jazz? præsenteres en håndfuld danske navne, en norsk og en svensk gruppe, der viser både musikalsk tyngde og bredde.

What Is Jazz? består af tre dele - foredrag, bytteplademesse og koncerter

Fredag 28.5. Den Anden Opera kl. 16-19. Fri entré. How to launch and run an independent label. Foredrag ved DJ og pladeselskabsdirektør M. Reinboth fra Compost Records i Tyskland.

Lørdag kl. 16-19 på Christianias Børneteater: Radio Jazz arrangerer hyggelig bytteplademesse med åbne grammofoner.

Fredag og lørdag kl. 22 på Loppen: 6 koncerter med Jogujo Circuit, Universal Funk, Malkin Zany, The Society m. Thomas Hass, EPO presented by August Engkilde og Fredrik Kronkvist Quartet (S). Desuden Jazzgangster-DJ's og DJ Michael Reinboth (Compost).
Umiddelbart før koncertaftenerne er der foredrag over emnet Reefer Songs om forholdet mellem jazz og marihuana.
Samarbejde med What The Fuck Is Jazz?
JazzLoppen og Christianias Jazz-Club præsenterer deres eget selvstændige program under titlen What "The Fuck" Is Jazz? fra tirsdag d. 25. til fredag d. 28. maj.

Det er DJ's, uafhængige pladeselskabsfolk, musikproducere, klubarrangører og mediefolk, der står bag arrangementet.
Foreningen Copenhagen Jazzgang blev dannet sidste år bl.a. med det formål at sætte fokus på jazzens nye knopskydninger samt at få flere unge til at interessere sig for jazz.

Billetpriserne er 80 kr pr dag. En todagesbillet koster 120 kr hos Billetnet.dk

Se mere på http://www.jazzloppen.dk og i det trykte fællesprogram.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA