Nyhed

Roskilde-gæst indlagt med forbrændinger

Lørdag aften kom den første af gæsterne på Roskilde Festival til skade i en grill-ulykke

De første gæster på årets Roskilde Festival væltede ind over det væltede hegn ved 13-tiden lørdag, og der gik ikke mange timer før den første gæst måtte forlade campingområdet igen. En festivalgæst blev nemlig i følge Ekstra Bladet indlagt lørdag aften med forbrændinger.

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi fortæller til Ekstra Bladet, at en mand først på aftenen blev indlagt med forbrændinger i ansiget og på brystet. Det formodes at uheldet skete, fordi manden fik sprøjtet tændvæske ud over sig, der efterfølgende blev antændt.

"Jeg kan kun bekræfte, at en mand er bragt til hospitalet med forbrændinger. Vi betragter episoden som rent uheld. Der er sandsynligvis tale om en grill-ulykke.

Sådan siger vagtchefen, der dog endnu ikke oplyse noget om mandens tilstand.

ANNONCE