Nyhed

Tina Dickow giver ekstrakoncert

Endnu et show er sat på i Århus

Tina Dickows koncert på Scandinavian Center i Århus den 27. november er udsolgt, og derfor giver singer-songwriteren endnu et show samme sted dagen efter. Koncerterne er en del af Dickows november-turné, som følger i hælene på hendes kommende plade, "Welcome Back Colour".

GAFFA kunne tidligere melde, at albummet, der udkommer den 27. september, vil være en dobbelt plade med både gamle hits, akustiske genindspilninger og helt nye numre samt en masse, endnu hemmelige gæster.

Det er ikke første gang, at en udsolgt koncert på Dickows kommende turné fører til et ekstra show. I april røg billetterne til hendes optræden i KB Hallen så hurtigt, at der også hurtigt blev stablet en ekstra koncert på benene.


Forsalget til ekstrakoncerten i Århus starter i morgen, og billetter kan fås via GAFFA Live.

Hele koncertkalenderen ser sådan her ud:

November
3. Det Musiske Hus, Frederikshavn
4. Værket, Randers
5. Skråen i Nordkraft, Aalborg
6. Kulturcenter Limfjord, Skive
7. Fermaten, Herning
11. Roskildehallen, Roskilde
12. Gjethuset, Frederiksværk
13. Stars, Vordingborg (UDSOLGT)
14. Borgerforeningen, Svendborg
17. Godset, Kolding
18. Tobakken, Esbjerg
19. Jysk Musik & Teaterhus, Silkeborg
20. Horsens Ny Teater, Horsens (UDSOLGT)
21. Pavillonen, Grenå
24. KB Hallen, København (ekstrakoncert)
25. KB Hallen, København (UDSOLGT)
26. Odense Idrætshal, Odense
27. Scandinavian Center, Århus (UDSOLGT)
28. Scandinavian Center, Århus (ekstrakoncert)


ANNONCE