Nyhed

HumanRobot fremføres på Roskilde

Der er stort anlagt electric boogie-show på Cosmopol torsdag nat

Natten mellem torsdag og fredag kan man på Roskildes Cosmopol-scene opleve showet HumanRobot, der kombinerer electric boogie, visuals og musik fra Lucy Love.

HumanRobot er iscenesat af electric boogie-fænomenet Steen Koerner med nyskrevne tekster, opført som visuals, af den verdenskendte poet/rapper Saul Williams og Danmarks egen Lucy Love, der desuden har lavet kostumer og rekvisitter til de medvirkende dansere.

På scenen er den ægte robot Ashigaru (JPN), Robotdrengene (DK), Phax (Frankrig), Pandora (USA) med flere klar i en Steen Koerner-iscenesættelse, hvor det elektroniske, taktfaste metalliske lydunivers er komponeret af Yo Akim.

Den unikke electric boogie-koncert HumanRobot starter på Cosmopol torsdag nat klokken 00:30.

ANNONCE