Dirty Projectors spiller nyt på Roskilde

Iturevne guitarriffs, sporadiske vokaler og uventede trommeeksplosioner karakteriserer Dave Longstreths innovative musikeksperiment Dirty Projectors. Ikke desto mindre har den amerikanske sangskriver siden 2002 skabt smuk musik spredt ud på en håndfuld album, blandt andet med det roste "Bitte Orca" fra sidste år. Allerede nu er Dirty Projectors klar med det eksperimenterende album Mount Wittenberg Orca, som Roskilde Festival-gængerne bliver nogle af de første til at høre live.

Musikken er et uforbeholdent angreb på den konventionelle rockmusik og en udfordring til lytterens øre, når rockmusik bliver kombineret med afrobeat, strygere og elektronisk redigerede vokaler:

- Det er egentlig noget, som jeg startede for omkring otte år siden i mit soveværelse, og siden er det sådan set bare vokset til det, som det er i dag. Jeg lavede det første album The Graceful Fallen Mango i mit eget navn, og så begyndte jeg at bruge Dirty Projectors-navnet derefter. Det er fint nok, at den plade står i mit eget navn, det placerer den ligesom der, hvor den hører til i historien, fortæller Dave Longstreth.

En fast konstellation bag Longstreth

At Brooklyn-gruppen er startet som et eksperimentelt projekt synes den skiftende besætning at vidne om. David Longstreth har skiftet hele tolv medlemmer ud i gruppen, før han er endt med de nuværende fem musikere og vokalister i Dirty Projectors. Men gruppen har heller ikke været bange for at arbejde sammen med internationale navne som Björk og David Byrne i tidens løb.

Hvordan er konstellationen af medlemmer nu?

- Der er fem faste medlemmer, og den, som jeg har spillet med i længst tid, er bassisten Nat Baldwin. Jeg var med til at lave et houseparty-show i den by, hvor jeg boede i 2004 og han har været med lige siden og var blandt andet med på den første store turné, som vi var på. Derefter kom trommeslageren Brian McOmber og Amber Coffman, som både synger og spiller guitar. Keyboardspilleren og sangerinden Angel Deradoorian var faktisk venner med dem, som boede i det hus, hvor vi optog Rise Above i 2007, og hun kom med i gruppen på den måde. Vokalisten Haley Dekle er high school-venner med de to andre sangerinder og har været med siden det sidste album Bitte Orca.

Der har også været en lang række tidligere medlemmer. Er dette den endelige opstilling i Dirty Projectors?

- Hvis man ser på de mange tidligere medlemmer, er der mange, som for eksempel spiller en obo på orkesteralbummet The Getty Adress, eller noget lignende, så jeg ser det ikke selv som nogen form for rotationsordning eller noget. Men det er stadig mig, der skriver musikken og hiver i trådene.

Vidt forskellige albumprocesser

Det er svært at vide på forhånd, hvad der sker, og hvornår der udkommer noget nyt fra Dirty Projectors. Processerne har været meget forskellige alt efter hvad den kringlede sangskriver har fundet på.

- Vi tager det sådant set bare et album ad gangen. Det har til gengæld været meget forskelligt, hvor lang tid det har taget at lave et album alt efter hvilken vej, vi har forsøgt at tage det hen. Jeg forsøger at gøre ting anderledes og gøre det på en frisk og ny måde hver gang. Jeg vil aldrig bare lave den samme ting igen og igen. Det er meget afhængigt af, hvad sangen vil og behøver af tid, og så tager det den tid, fortæller Dirty Projectors-frontmanden.

Du har i tidligere interviews snakket om din musik som et udtryk. Er det en form for ekspressionisme i din tilgang til musikken?

- Jeg har ofte oplevet, at folk har forsøgt at beskrive min musik som en eller anden stor kompositorisk og kompleks ting, og så forsøger jeg bare at forklare, at det er det egentlig ikke. Musik er mere følelser, ideer og underlige tanker, der kommer til udtryk.

Ikke-husket punk-musik

Albummet "Rise Above" var endnu et eksperiment, der flyttede grænserne for musikken, da David Longstreth tog udgangspunkt i, hvad han kunne huske af Black Flags hårde punkklassiker "Damaged" og udsatte hele albummet for en spændende nyfortolkning. Her kan man høre de to kvindelige vokalister synge om død, depressioner og druk i en mærkværdig positiv tone tilsat trommeslagerens eksplosive trommeudfoldelser.   

- Noget af det første amerikanske punkmusik var noget af det første, som jeg virkelig lyttede til og var ligesom min indgangsvinkel til at begynde at skrive sange og musik.

Hvad kunne I tilføre til Black Flags album?

- Det var mest forsøg, hvor jeg ville se, hvad der skete, hvis jeg "ikke-huskede" alt musikken på Damaged, som jo er en fantastisk plade i sig selv. Jeg elsker Black Flag og har spillet med Greg Ginn (guitaristen i Black Flag) et par gange, men Rise Above skal ikke forstås som nogen form for dedikation eller referenceplade til originalen. Det er nærmere et forsøg med et godt album.

Hvilke andre musikalske inspirationskilder har du?

- Jeg tror, at jeg har de samme referencer som alle mulige andre. Neil Young og Janis Joplin er også mine inspirationskilder. Så kan man måske høre afrobeat eller noget andet på Bitte Orca, men sådan nogle referencer er så mudrede, at det ikke giver mening at sætte et specifikt navn på. Det kan virkelig være alt, der inspirerer, fra 80'er musik til big band jazz. Jeg har ikke nogen plan om at analysere nogen musikstilart dybt eller give min fortolkning af det.

Björk som hval

Dirty Projectors udgiver Mount Wittenberg Orca i denne uge, hvor gruppen arbejder sammen med den islandske sangerinde Björk. Albummet er endnu et album med fokus på vokalkompositioner og en skæv historie om dialog med en hval.

- Det er omkring 20 minutters musik fordelt på syv sange, og Björk synger på halvdelen af dem. I kontrast til Bitte Orca, som har taget rigtig lang tid at skrive, har jeg ligesom stolet på mit instinkt på hver sang, og hele albummet er blevet skrevet meget hurtigere. Jeg skrev det hele på en uge, og så kom Björk forbi og øvede med mig i et par dage indtil vi indspillede det, så det gik rigtigt hurtigt. Albummet er helt sikkert influeret af Björks og min fascination af stemmer, vokaler og opera fra 15. århundrede.

Er det rigtigt forstået, at hun spiller en rolle som hval i din musik?

- Ja, i meget af det musik, som jeg har lavet de seneste år har der været en form for historie bag sangene. Denne plade handler om en dag sidste april, hvor Amber fra bandet gik langs vandet i en by i Californien, hvor hun ser den her hval og har en lang, sokratisk dialog med den. Det skal ikke forstås som nogen musical eller noget. Det er i bund og grund bare en samling sange, der udspringer af det samme tema.

Hvad kan vi forvente af jeres Roskilde-koncert, kommer vi til at høre noget fra det nye album?

- Ja, der kommer et par sange fra Wittenberg og så spiller vi en del numre fra Bitte Orca. Vi spiller også noget af vores ældre materiale, men ligegyldigt hvad, så forsøger vi bare at holde en fest på scenen, slutter Dave Longstreth.