Nyhed

Rock Nord-prisen vundet af Flod

Aalborgbandet Flod løb onsdag på Nibe Festival med den ærefulde titel som vinder af årets Rock Nord-pris.

Flod består af 5 medlemmer, Nikolaj Schwab Anderson, Nikolaj Sandemann, Peter Kjædegaard, Daniel Cliften og Aksel Larsen.

Fire nominerede bands spillede onsdag på Nibe Festivalen. Skod Kong, Mikael Melody, Strike Dear Mistress og Flod, og det var et enigt dommerpanel, der besluttede sig for at kåre de fem unge musikere fra Flod som årets vindere.

Foruden æren var der en check på 30.000 kroner til vinderne.


Forud var gået en mindeværdig koncert, hvor publikum var ellevilde. Flod forstod virkeligt at levere musikken helt ud over scenekanten i en sådan grad, at man kunne fornemme det direkte i rygraden.

Rock Nord prisen er indstiftet af Spar Nord, Nordjyske Medier, Studenterhuset og Nibe Festival. 90 bands var tilmeldt, heraf blev 22 udvalgt til at deltage i Way Up North festivalen på Studenterhuset og slutteligt gik fire bands så videre til Nibe Festival.

Den udsolgte Nibe Festival fortsætter frem til lørdag.


ANNONCE