Nyhed

Ringo Starr fylder 70

Den venlige Beatle, den stille Beatle, den fjollede Beatle, den trommende Beatle, ønsker sig kun én ting: fred og kærlighed

Han ønsker sig kun én ting til sin fødselsdag: fred og kærlighed. Mere specifikt ønsker han sig at vi alle løfter begge arme, med pege– og langefingrene pegende lige i vejret som kaninører, mens vi siger "fred og kærlighed" – eller "peace and love", om du vil. Han drømmer om den dag, hvor alle mennesker på jorden, på hans fødselsdag, ved middagstid, laver fredstegn og siger "peace and love". Og for at få budskabet ud, synger han begejstret John Lennons sang "Give Peace A Change".

Man han er egentlig ikke sanger. Han er først og fremmest trommeslager, bedst kendt som det venlige medlem af det ikke helt ukendte engelske band The Beatles. Det var dog ikke hvinende teenagere, der først hørte Ringo spille på tromme. Det var derimod lægerne og sygeplejeskerne på hospitalet i Liverpool, og det var engang i midten af 40'erne.

I hvert fald ifølge den gængse røverhistorie. Denne historie, samt hvordan Ringo blev en Beatle, kan du læse i det fulde portræt her.

ANNONCE