x

John Lennons testamente til salg

John Lennons testamente til salg

Af alle de fire Beatler, var John Lennon nok den mest interessante. Han havde også den mest interessante – og frustrerende – solokarriere. Lennon var nemlig istand til at skrive brutalt ærlige, nærmest hudløse bekendelser, som han ledsagede med utroligt smukke melodier. Måske er det derfor, at ALT hvad der har med ham at gøre, stadig kan vække en ellers blasert verdens interesse. Nu drejer det sig om über-Beatlens testamente – et dokument han fik udfærdiget næsten et år før sin død i New York.

Der er ikke så meget nyt i testamentet; det bekræfter bare at John Lennon efterlader al sin ejendom til Yoko Ono og parrets børn. Men interesserede kan bese det rock-dokumentariske papir i den spanske by Reus, hvor det vil blive udstillet fra den 19. maj frem til auktionsdagen, en gang i juni.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA