x

Juncker klar med debutsingle

Juncker klar med debutsingle

Lyttere, der har hørt P3 de sidste par dage, må have bidt mærke i den nye Ugens Uundgåelige på P3 – en sang ved navn "Mogens & Karen".
Det er det nye band Juncker med Christian Juncker i front (tidl. forsanger i Junior), der står bag denne debutsingle (billedet viser coveret).

Med nummeret "Mogens og Karen" beskriver Juncker rigets tilstand oplevet på en villavej i et parcelhuskvarter. ”Mogens Og Karen” rammer lige ind mellem de musel-malede kaffekopper og sirligt arrangerede vaniljekranse, som flittigt bliver brugt over stuens marmorstuebord, mens emner som de besynderlige nye naboer og andre lignende ”forstyrrelser” i hverdagen får et ord med på vejen.

Juncker er netop blevet signet til Sony Music Danmark, og kommer med et album til september.

BONUS-INFO (af den virkelig nyttige slags):
Vidste du i øvrigt, at der findes 17936 mænd med navnet Mogens og 35694 kvinder med navnet Karen herhjemme? Til gengæld findes der kun 5 danske mænd med navnet Karen!! (Danmarks Statistik 2003)

Tjek Junckers site


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA