Nyhed

Gojira aflyser

Koncerten i Århus med Gojira bliver ikke til noget på grund af "logistiske problemer"

Den franske metalgruppe Gojira havde annonceret to danske koncerter i august, men nu kan spillestedet Voxhall meddele, at koncerten i Århus ikke bliver til noget. Der er dog ingen melding om, at koncerten på Loppen skulle være aflyst.

På Voxhalls webside kan man læse følgende begrundelse for aflysningen:

"Koncerten er desværre aflyst pga. af logistiske problemer - bandet var ikke i stand til at komme til Århus i rette tid. Købte billetter refunderes ved købsstedet (ebillet)".


Det fremgår ikke, hvorfor Gojira ikke kan nå at komme fra Parkenfestivalen i Norge 21. august til Århus til koncerten to dage senere. Men faktum er i hvert fald, at bandet ikke lægger turen forbi Voxhall denne gang.

Det forventes dog fortsat, at de vil lægge vejen forbi Loppen i København 20. august.

ANNONCE