Musikforskeren mener, at Roskilde Festival er en lukket klub, der kun appellerer til hvide mennesker
Årets Roskilde Festival var på stort set alle måder en kæmpe succes, men alligevel mødte festivalen efterfølgende som altid en vis mængde kritik for håndteringen af koncerter, toiletter, programmet, udbuddet af mad og meget mere. Nu rettes der en mere overordnet kritik af festivalens værdigrundlag af ph.d i musikvidenskab, Henrik Marstal, der savner et bredere udsnit af etniciteter på den danske festival.
I en artikel hos Ibyen i dag med titlen "Kritik: Roskilde er en lukket hvid klub", der tager udgangspunkt i et debatindlæg med titlen "Roskilde - En Hvid Fest", udtaler Marstal, at Roskilde nærmest har en pligt til at forsøge at bringe folk sammen på tværs af kulturelle baggrunde og hudfarver, og at det ikke er lykkedes for dem.
Han mener, man burde gøre mere for at bringe musik fra Tyrkiet, Bosnien og Somalia til festivalen samtidig udvide menukortet, så det bliver drejet over mod "noget mere udpræget etnisk". Disse er blot enkelte eksempler på festivalens gammeldags indstilling til festivaloplevelsen, som Roskilde ifølge Marstal ikke står alene med:
"Festivaler generelt, og også Roskilde Festival, er - måske uden helt at ville det - præget af rockistisk tankegang. Altså den tanke, at rockmusik udført af en hvid guitarspillende mand foran et fadøldsdrikkende publikum af især mænd, er det ypperste man rent koncertmæssigt kan nå. Orange Scene er jo stort set ikke andet end hvide mænd på guitar og trommer. Det maskuline udtryk er i centrum. Eneste undtagelse, jeg kunne se i år, var Gorillaz, der i løbet af hele koncerten havde 20-25 mennesker inde på scenen, blandt dem et arabisk ensemble. Men der sker ikke så meget i udfordringen af, hvordan en koncert skal være. Der sker for lidt, og det går for langsomt".
Marstal mener også, at den noget lemfældige tilgang til nøgenhedsbegrebet kan være med til at skræmme folk med udgangspunkt i andre kulturer væk fra festivalen og siger, at her kunne vagterne godt informere folk om, at den manglende beklædning kan opfattes som stødende. Til det kommenterer journalist Martin Finnedal, "Du mener altså, at vi skal skrue ned for frisindet for at øge frisindet?" og får svaret:
"Det er måske en meget god måde at sige det på. Selvfølgelig skal Roskilde kunne flashe et frisind og lade folk gå amok og opleve forestillingen om den ultimative frihed. Men jeg synes heller ikke, det er for meget forlangt at tage en lille smule hensyn til, at nogle ville blive stødt. Jeg tror ikke nødvendigvis på, at danskere med anden etnisk baggrund bevidst vælger festivalen fra. Tværtimod bliver jeg igen og igen bekræftet - ikke mindst gennem medierne - i, at den festival helt pr. automatreaktion ikke er noget for dem, fordi de ikke nødvendigvis mestrer de ærkedanske koder for, hvordan man fester igennem til perfektion".
Ikke overraskende har debatindlægget og ikke mindst artiklen genereret en masse kommentarer, der beskylder Henrik Marstal for at være alt fra unuanceret og usympatisk til at være latent racistisk og etnoromantiker.
Roskilde Festival selv har endnu ikke kommenteret på kritikken.