x

Signe Svendsen udsender debut

Signe Svendsen udsender debut

Selvom Signe Svendsen i mange har været at betragte som et etableret navn på den danske musikscene, har hun faktisk aldrig udsendt sin egen musik. Men det laves der om op til september, hvor sangerinden er aktuel med sit debutalbum "Ny Passager".

Titlen er en reference til livet på landevejen blandt andet sammen med Niels Hausgaard, og her har man også kunne opleve hende som solist til koncerter, hvor hun har blandet sine egne sange med materiale skrevet af navne som Joni Mitchell, Tom Waits og Bob Dylan.

GAFFAs Troels Frøkjær var til stede til en af disse koncerter sidste år, og i en femstjernet anmeldelse roste han sangerindens evne til at gøre coverversionerne til sine egne, mens han fremhævede hendes egne kompositioner "12 Af Hver" ("om de, der samler på spisestel og måske er lidt for bange for de skår, livet giver os") og "Rævesøvn" ("om nattevandring på Vesterbro"), som begge er kommet med på den kommende plade.

Her finder man også den portugisiske fado "Chuva", som Signe Svendsen sang i Niels Hausgaards show i 2008 samt "Gentagelsen", hvor hun får hjælp af Niels Skousen.

Albummet er indspillet i samarbejde med Lars Skjærbæk, og det følges op en Danmarks-turné til efteråret. "Ny Passager" udsendes 6. september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA