x

Trailerpark klar med spilleplan

Trailerpark klar med spilleplan

Programmet for den københavnske festival ligger nu klar, hvilket betyder at man kan begynde at forberede sig på, hvilke navne man skal se i løbet af de tre dage årets Trailerpark Festival afvikles i skateparken på Vesterbro.

Første dag kunne man eksempelvis sætte kryds ved roste danske navne som Fallulah, Thee Attacks og The Kissaway Trail, men man bør dog ikke snyde sig for tyske DJ Hell, der til WMC 2010 i Miami spillede et helt sæt, hvor han overhovedet ikke miksede sangene sammen.

De hypede We Have Band fra England gør deres indtog lørdag sammen med tyske navne som Monkey Maffia og Rework, mens den helt store oplevelse formodentlig kommer søndag, når Caribou går på scenen. De fik samfulde seks stjerner af nærværende medie for deres koncert på årets Pop Revo festival, så forventningerne bliver store på en dag, hvor man også kan opleve Vinnie Who og Sleep Party People.

Se hele spilleplanen hos Trailerpark, hvor man også kan læse nærmere om de mange kunstnere på festivalen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA