Nyhed

Elton John skriver sange til Animal Farm

Den engelske pianist er i gang med lave musik til en musical-udgave af George Orwells klassiker

Der findes allerede to filmatiseringer af George Orwells bog "Animal Farm" (på dansk "Kammerat Napoleon"), men lige nu arbejder Elton John på at overføre historien om livet på Manor Farm til teatret sammen med manuskriptforfatteren Lee Hall.

De to arbejdede sammen på musical-udgaven af filmen "Billy Elliott" og i følge Rolling Stone, så har projektet allerede været undervejs i to år uden at der dog er en premieredato i sigte. Hall har nemlig endnu ikke fået rettighederne til at bogen endnu, så det forventes at der vil gå mindst to år endnu, inden stykket rammer et teater.

Det fremgår dog ikke, hvordan de to har tænkt sig at transformere historien om grisene Napoleon og Snow Ball og deres venner til et teaterstykke, men eftersom det også er dyr, der spiller hovedrollerne i stykker som "The Lion King" og "Cats", så kan det vel også fungere her. Et større problem er at de to samarbejdspartnere ikke har fået rettighederne til bogen.


I følge Rolling Stone har rettighedshaverne tidligere sagt nej til David Bowie, der ville lave en musical baseret på "1984", så det er med andre ord langt fra sikkert, at de vil give Elton John og Lee Hall lov til at konvertere Orwells bog fra 1945 til et syngespil.

ANNONCE