x

Den Grimmeste præsenterer dj's og nyt område

Den Grimmeste præsenterer dj's og nyt område

Som om tre dage med fremadstormende danske navne ikke var nok, så åbner folkene bag Danmarks Grimmeste Festival nu op for et nyt område ved navn UnderGrim samt et Afterparty-telt med masser af dj's.

Festivalen afvikles i dagene 29.-31. juli, og her vil man kunne opleve navne som Efterklang, Raunchy, Turboweekend, Freja Loeb, Bjørn Svin og mange andre. Men som noget nyt vil man også kunne benytte sig af et nyt barområde i skoven, der har fået navnet UnderGrim.

Samtidig lanceres et nyt telt, hvor dj's som Michael Schlippe, Thomas Månsson, Michael Fjellerad Christensen, Peter Aarhus, Jeppe Jørgensen, Henrik Camuch Jørgensen, Kim Sørensen,, Michael "AOK" Andersen, Svend Georg Jørgensen og Ryan Gouth vil feste til langt ud på natten. Der varsles desuden et par overraskelser i form af live-optrædener i teltet.

Det hele kan opleves til dette års udgave af Danmarks Grimmeste Festival, der afvikles på Grimhøjvej 20 i Brabrand nær Århus. Billetter til festivalen kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA