x

Neon Indian giver midnatskoncert i Vega

Neon Indian giver midnatskoncert i Vega

Det er i de senere år blevet meget populært med midnatskoncerter, og endnu en af slagsen kan du opleve i Lille Vega i København 27. august, hvor det amerikanske lo-fi-synthband Neon Indian træder ind på scenen klokken 23.30.

Neon Indian er centreret omkring den 22-årige sanger og sangskriver Alan Palomo, der blander analoge synths med programmerede beats, forvrænget guitar, drømmende vokaler og melodiske popsange. Sidste år debuterede Neon Indian med albummet "Psychic Chasms", der har fået flotte anmeldelser i en række markante musikmedier, blandt andet på det amerikanske site Pitchfork, og på blogs.

Neon Indian spillede på Rust i december sidste år, men denne gang er Alan Palomo klar til at indtage Lille Vega, med sit liveband, der består af ham selv på sang og keyboard, Ronald Gierhart (guitar, sang), Jason Faries (trommer) og Leanne Maco (guitar, keyboard).
 
Tidligere på aftenen spiller Hot Chip i Store Vega, og har man billet til denne koncert, koster indgangen til Neon Indian kun 50 kr.

Kan man slet ikke få nok af al denne musik, kan man afslutte aftenen i Vegas sommerklub, Nina Bangs Sommer Residens, til Damernes Aften, hvor de kvindelige rock-dj's Dame U Love og Good Tape Grrls Dame U Love og Good Tape Grrrls leverer musikken.

Billetsalget er i gang via Vegas hjemmeside, Billetlugen og i Fona-butikker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA