Nyhed

Slipknots fremtid i fare

Bandets medlemmer ved endnu ikke, om de vil fortsætte Slipknot uden Paul Gray

Den ni mand store gruppe blev i maj måned reduceret til otte, da Slipknot-bassisten Paul Gray døde af en overdosis på et hotelværelse i Des Moines, Iowa. Siden da har ingen villet udtale sig definitivt om gruppens fremtid, og nu udtaler frontmand Corey Taylor, at de stadig ikke hvem, hvad der vil ske med Slipknot fremover.

"Det er for tidligt lige nu. Men vi snakker stadig, alle af os snakker stadig sammen, så det er godt - vi får se".

Sådan sagde Corey Taylor tidligere på ugen til BBC, da han blev spurgt, om han regnede med at Slipknot ville fortsætte uden Paul Gray.


Trommeslager Joey Jordison har tidligere udtalt, at planen var, at der skulle komme et nyt album fra gruppen i 2012, og at dette stadig kunne ske. Men først skal Corey Taylor lige udsende et Stone Sour-album til september, og herefter må vi så se, om de resterende otte Slipknot-medlemmer har lyst til at begynde arbejdet på deres femte album.

ANNONCE