Nyhed

Kashmirkoncert på Radiohusets tag

Holder afskedskoncert for P3's populære program PBS fredag d. 18. juni kl. 15.

På DR's hjemmeside er et arrangement i Radiohuset i dag omtalt, hvor et af Danmarks fedeste og mest markante rockbands, Kashmir holder afskedskoncert for P3s populære program PBS (Povlsen, Breinholt & Søn). Koncerten finder sted på taget af Radiohuset fredag d. 18. juni kl. 15.

Ligesom The Beatles leverede en koncert på toppen af Apples bygning i Saville's Row 30. januar 1969 vil Kashmir nu gøre dem kunsten efter og fyre den af live på toppen af Radiohuset på Frederiksberg. Der er fri entre for folk og fæ. Man skal bare troppe op foran Radiohuset på Rosenørns Allé på Frederiksberg kl. 15.00 og nyde koncerten fra oven.

P3's populære eftermiddagsprogram Povlsen, Breinholt & Søn afsluttes efter mere end tre år i æteren. Programmets værter har arbejdet sammen på eftermiddagsprogrammet siden januar 2001. De respektive værter er Anders Breinholt, Henrik Povlsen og Kanonkongen. Først navngav de programmet Katapult og fra september sidste år skiftede de så navn til Povlsen, Breinholt og Søn. Programmet har været temmelig vellidt blandt P3's lyttere, så der hersker en lidt trist stemning over at det nu stopper.


Kashmirfilmen "Rocket Brothers" er nu kommet på dvd og kan købes i Shop GAFFA.


Klub Gaffa

ANNONCE