Morten Breum og Rune RK spiller i Rytmehans natten mellem torsdag og fredag
Danmarks Smukkeste Festival har her i 11. time hevet et par kaniner op af hatten, når de i dag offentliggør at to at landets mest markante DJs spiller på festivalens scene, Rytmehans, klokken 02.30 natten mellem torsdag og fredag.
Ellers er festivalen så småt ved at være klar til at musikken for alvor begynder at spille i morgen og de kommende dage, hvor GAFFA selvfølgelig vil være tilstede for at dække de musikalske seancer under bøgetræerne.
I dag onsdag den 4. august afvikler festivalen 8. udgave af konkurrencen Starfighters, hvor man kan opleve navne som Waldo & Marsha, Anna Stengade, Mixtune For Cully, Eumig & Chinon, My Eviil Twin, Novo Mondus og The Bronson Brothers. Efter konkurrencen spiller sidste års vinder Oh Stacy, mens Alphabeat afslutter onsdagens program.