Nyhed

Tallest Man On Earth til Danmark

Den svenske folk-sanger gæster Vega den 10. december

Den svenske folk-sanger Kristian Matsson, der kalder sig Tallest Man On Earth, spiller skramlet folk med dertilhærende skæv vokal: Han har just udgivet albummet The Wild Hunt, hvis sange han tager med sig til Danmark, når han giver koncert i Lille Vega den 10. december.

Tallest Man On Earths debutalbum, Shallow Grave, der udkom i 2008, affødte positive ord fra flere udenlandske medier, der har udvist begejstring for den tidligere Montezumas-forsanger, der spiller enkle, guitar-baserede og let skramlede folk-sange.

Tilbage i 2008 turnerede Tallest Man On Earth med Bon Iver, og netop hos folk med hang til Justin Vernons følsomme singer-songwriter-tristesse vil den svenske sangsmed sandsynligvis falde i god jord.

Tallest Man On Earth giver koncert i Lille Vega fredag den 10. december klokken 21.00.

ANNONCE