x

Train danner ramme om arrangementet Mish fredag

Train danner ramme om arrangementet Mish fredag

I samarbejde med Present Aarhus, Noise Reduction, Illumination og Jägermeister danner Train i Århus endnu engang rammer omkring arrangementet Mish, der ifølge arrangørerne er "en fest med fokus på det intense og forførende natteliv på Ibiza."
 
Mish beretter:

"Sidste gang Mish besøgte Train kunne man bl.a. nyde alt lige fra ildspydere, dansere, lasers og et utal af spejlkugler - til kønne piger og dj's der spillede for køen i entréen. I maj kunne vi præsentere den svenske Thomas Sagstad til et festbrag på Train. Denne gang har vi været en tur i London."
 
Til Mish spiller blandt andre Britiske Richard Murray, kendt fra bla. Ministry of Sound har spillet på nogle af verdens allerstørste klubber, og er blandt andet resident på de kendte Ministry of Sound-fester. Richard bakkes op af Mike Hawkins, hvis sidste single blev udgivet på verdens største elektroniske pladeselskab, Global Underground.
 
Også Pablo Oliveros vil være at finde som en del af fredagens line-up. Han har desuden skrevet kontrakt med Spinnin' Records (som også huser navne som Fedde le Grand, Sander van Doorn, Marcus Schossow og Eric Prydz mfl.) på 2 nye numre, der skal udgives i år.
 
Aftenen sluttes af Mish's egen DJ-duo, Vanity Blue, bestående af Thomas Mengel og Henrik Adsersen, og ifølge arrangørerne vil "de to herrer med garanti sørge for, at presse stemningen alt den kan trække, før solen endnu engang står over Århus."
 
Arrangementet finder sted på Train, og dørene åbnes klokken 23:00
 
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA