Nyhed

Efterklang rykker inden døre

Efter en række festivaljobs denne sommer rykker Efterklang til november ind på en stribe danske spillesteder

Der har i år været mulighed for at opleve Efterklang på en stribe af de danske festivaler fra Spot til Danmarks Smukkeste Festival, men til november bliver det i stedet på spillestederne rundt i landet, bandet vil dukke op.

Bandet er klar med seks danske datoer, der dog ikke inkluderer et besøg i hovedstaden. Det bliver i stedet Århus, Frederica, Kolding og derefter Herning, Viborg og Albertslund, der får mulighed for at høre materialet fra gruppens seneste og særdeles roste album "Magic Chairs".

Koncerterne kommer efter besøg i Sverige, USA og Island, hvor Efterklang skal spille i de næste tre måneder. De kommende koncerter betyder, at bandet når op på omkring 100 koncerter i år, hvilket må siges at være ganske godt gået.


Programmet for november-turnéen er som følger:

04.11 - Voxhall, Århus
05.11 - Ungdommens Hus, Fredericia
06.11 - Godset, Kolding

11.11 - Fermaten, Herning
12.11 - Paletten, Viborg
13.11 - Forbrændingen, Albertslund

ANNONCE