Nyhed

Raheem DeVaughn til København

Den amerikanske neosoul-sanger gæster Søpavillionen til september

Raheem DeVaughn, der betegner sig selv som r&b-hippie-neosoul-rockstar, hittede for to år siden i hjemlandet USA, hvor sangen Woman fra hans andet album, Love Behind The Melody, klarede sig ganske glimrende.

Albummet fik tre stjerner af GAFFAs Sohail Hassan, der blandt andet skrev:

"DeVaughn har noget at byde på i disse temmeligt tørkelagte tider for r&b-branchen. Scott Storch har produceret Love Drug, et nummer ulig noget han har produceret før, og det passer fint til DeVaughn. […] DeVaughn oser af soultalent og skiller sig ud fra mængden med sit solide tække på både sangen og musikken."

Har man lyst til en gang amerikansk neosoul og r&b, er det bare med at troppe op på Søpavilionen den 23. september, hvor Raheem DeVaughn giver koncert den 23. september.

ANNONCE