To nye udgivelser fra den bebrillede englænder i vente
Den 21. september udsender Elvis Costello hele to opfølgere til sidste års "North"-album. Det ene album er den instrumentale "Il Sogno", der er indspillet med The London Symphony Orchestra, og som originalt blev brugt som lydsiden til den italienske dansetrup Aterballetos opførsel af Shakespeares "En Skærsommernats Drøm".
Det andet album bliver et decideret rockalbum i stil med "When I Was Cruel" fra 2002, og kommer blandt andet til at indeholde en duet med Emmylou Harris og Lucinda Williams på sangen "The Delivery Man". Derudover har Costello hentet backingbandet The Imposters bestående af Steve Nieve, Pete Thomas og Davey Farragher ind.
Det endnu unavngivne rockalbum er produceret af Dennis Herring der blandt andet har arbejdet sammen med Counting Crows, Buddy Guy, Sparklehorse og Throwing Muses.