Nyhed

Norske Magnet leverer musik til amerikansk storfilm

Filmen hedder The "United states of Leland" og er produceret af Kevin Spacey

Den norske singer-songwriter Magnet (billedet) leverer noget af filmmusikken til den nye amerikanske storfilm ”The United States of Leland”, der netop er kommet på vhs og dvd i Norge.
Filmen er produceret af skuespilleren, Kevin Spacey. Even Johansen alias Magnet bidrager med sangen ”The Recluse” fra debutalbumet ”Quiet & Still”, som kom på gaden i 2000.

Filmen indledes med, at teenagefyren Leland knivstikker en autistisk dreng til døde. Grunden til denne makabre handling har rod i, at Leland vil befri den autistiske dreng fra verdens ondskab. Som filmen skrider frem, får man gradvist mere sympati for morderen end for offeret. Dette er der blevet reageret stærkt på i USA, og flere organisationer for psykisk udviklingshæmmede har opfordret til en boykot af filmen.

Magnet vandt en Alarmpris (alternativ Grammy) i Norge for "Årets Popnavn". Han har fået stor succes med den seneste skive "On Your Side" fra 2003.


ANNONCE