Nyhed

Kanye og Raekwon arbejder sammen med Justin Bieber

Den umage trio arbejder på et remix af Biebers Run Away Love

Nogle gange er visse menneskers veje bare fuldstændig uransagelige. Et af disse mennesker er Kanye West, hvis seneste move er at kaste sin musikalske kærlighed på det 16årige popfænomen, Justin Bieber. På sin Twitter-profil brugte Kanye det meste af søndagen på at gøre opmærksom på hans fascination af Justin Biebers single Run Away Love, som han påstod at lytte til mindst 10 gange om dagen:

"Jeg lytter til @Justin Biebers Run Away Love. Jeg elsker søndagmorgener herhjemme. Men jeg har lyttet til Run Away Love 10 gange indtil videre. Ironisk nok har jeg selv en sang, der hedder Runaway Love på min nye plade"

Bieber, der er stor Kanye-fan svarede på rapperens tweet og foreslog, at han og Raekwon jo kunne medvirke på et kommende remix af nummeret, hvortil West svarede:

"Jeg er beæret over at du kan lide min musik @Justin Bieber!!! Du er nødt til at høre pladen. Måske kan vi lave noget sammen. Dig og mig og Raekwon. Måske skulle Rae og jeg hoppe om bord på Run Away Love?"

Indtil videre har denne Twitter-korrespondence bare været en sjov historie, men nu har Raekwon bekræftet overfor XXL, at de tre allerede atbejder på remixet:

"Det kommer helt sikkert til at ske", fortæller Raekwon og fortsætter: "Når man har talenter af denne her kaliber samlet, er det noget, der får deres fans til at checke det ud. Jeg er stor fan af begge de her gutter, og når det kommer til stykket er Shorty (Justin Bieber) helt fantastisk. Og det at han anerkender mig, giver mig stor tilfredsstillelse over, at den yngre generation checker mig ud på den måde. Det giver mig lidt en fornemmelse af at være en slags storebror i "gamet". Jeg respekterer ham, og jeg kan lide hans stil."

Der er endnu ingen oplysninger om, hvornår denne mystiske kollaboration udsender Run Away Love-remixet.

I en sidebemærkning kan det nævnes, at Kanye på sin Twitter-profil senest har kastet sin kærlighed på Wu Tang Clan, hvorom han skriver:

"Wu blandede uddannelse, originalitet, virkelighed og en "frisk som ind i Helvedehed". Respekt til hele Wu-Tang for at være den mest indflydelsesrige bevægelse i mit liv..."

ANNONCE