Nyhed

Pato fejrer udgivelse i Århus

"Black Cheese Mixxtape Vol. 1" er på gaden, og det fejres i denne weekend på Vestergade 58

Pato udsendte i weekenden sit mixtape "Black Cheese Mixxtape Vol. 1", hvor man kan høre en lang række gæster samt numre, der også vil dukke op på to kommende soloudgivelser fra Pato. Udgivelsen blev fejret i København, og 27. august fortsætter festen i Århus på Vestergade 58.

Her kan man naturligvis opleve Pato til arrangementet med den lange titel "DVD - Københavnerne Kommer - Black Cheese Mixxtape Release Party - Jyde Edition", men også Pelle fra White Pony samt Copyflex og SmadderKassen vil deltage for at sørge for, at festen bliver afviklet helt rigtigt.

Som nævnt er mixtapet en mulighed for at få sig en forsmag på udgivelserne "808 Punk Rock" og "Return Of The Nighthawk", hvor det første nok nærmere refererer til trommemaskinen Roland TR-808 end Hawaiis områdenummer, og det andet naturligvis refererer til debutalbummet.


Det omtale mixtape kan hentes på BlackCheese.org, hvor navne som Mike Patton, Danny Boy, Specktors, Eagger, Remee og Medina alle er på rollelisten.

"DVD - Københavnerne Kommer - Black Cheese Mixxtape Release Party - Jyde Edition" afvikles på Vestergade 58 i Århus 27. august.

ANNONCE