x

Ekstra billetter til Sting

Ekstra billetter til Sting

Midt i maj annoncerede Sting, at han ville lægge vejen forbi Det Kongelige Teater 5. september, og at han ville medbringe The Royal Philharmonic Concert Orchestra, der skal hjælpe ham med at fremføre en række af sine sange, gentænkt for symfoniorkester. Koncerten blev øjeblikkeligt udsolgt, og der blev hurtigt arrangeret en ekstrakoncert dagen efter. Den blev dog også udsolgt hurtigt.

Nu oplyser koncertarrangøren Live Nation så, at den endelige produktion nu er på plads, og i den forbindelse er der blevet frigivet et lille antal ekstra billetter til begge dage. Her vil man altså få endnu en mulighed for at opleve sange som "Every Little Thing She Does Is Magic", "Roxanne", "Englishman In New York" og "She's Too Good For Me", der alle er at finde på albummet "Symphonicities", som udkom i juli med Stings sange genindspillet for klassisk ensemble.

Billetsalget er i gang via www.kglteater.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA