x

Treefight For Sunlight på vej med debutalbum

Treefight For Sunlight på vej med debutalbum

P3-lyttere har sommeren igennem ofte stødt på sangen "Facing The Sun" med den københavnske kvartet Treefight For Sunlight. Sangen blev "Ugens Uundgåelige" i forsommeren, er blevet spillet flittigt siden, og nu har selvsamme kanal netop kåret nummeret som "Årets Sommerhit".

Nu har Treefight For Sunlight så udgivet en ny single, "What Became Of You And I" og samtidig afsløret, at de udgiver deres debutalbum "A Collection Of Vibrations For Your Skull" 4. oktober. Albummet fortsætter i sporet fra singlerne med detaljerig, gennemarbejdet popmusik og vokalharmonier fra de tre vokalister og inspiration fra navne som MGMT, ældre Genesis, Beach Boys og Panda Bear. De fire medlemmer af Treefight For Sunlight er i øvrigt barndomsvenner.  

"A Collection Of Vibrations For Your Skull" er produceret af bandet i tæt samarbejde med Oh No Onos guitarist Aske Zidore og udgives på det unge pladeselskab Tambourhinoceros, hvor Zidore også er en af bagmændene, i samarbejde med distributøren Playground Music.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA