x

The Raveonettes fejrer Dr. Martens

The Raveonettes fejrer Dr. Martens

Den danske duo The Raveonettes har sammen med ni andre kunstnere indspillet et hyldestnummer til kulststøvlen Dr. Martens.

Dr. Martens har især fået sin ikoniske status ved at være fast inventar på mange punk-musikeres skohylde, samt hos navne som Jeff Buckley, Cold War Kids og mange flere. De ti respektive kunstnere har indspillet et nummer, hvor artisten har været kendt for at betræde jorden med en klassisk Dr. Martens- støvle. På den måde er det lige så meget en homage til den respektive kunster, som det er til støvlen.

Af kunstnere der har lavet covers kan blandt andet nævnes, The Cinematic Orchestra - Jeff Buckleys "Lilac Wine", Black Rebel Motorcycle Club - The Pogues "Dirty Old Town", N.A.S.A. - Max Romeo "Chase the Devil" og altså danske The Raveonettes.

Sune Wagner og Sharin Foo har lavet et solidt covernummer af "I Wanna Be Adored", der originalt blev spillet af britiske The Stone Roses, som stammer fra den selvbetitlede kultplade fra 1989. En del af konceptet er desuden, at de respektive orkestre indspiller både et nummer og en dertilhørende musikvideo. I The Raveonettes' tilfælde er det et hyggeligt møde mellem en ung pige beklædt med et par Dr. Martens og en noget ældre kvinde, der er glad for at danse.

Hør resten af coverversionerne her.

Se selv The Raveonettes-videoen her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA