To danske romaner (med medfølgende musik) baseret på virkelige begivenheder i rockverdenen virker troværdige, men er ikke ligefrem i Nobelklassen
Man må sige, at det er et pudsigt sammentræf: Med kort mellemrum er der udkommet to danske romaner, som omhandler et bands kamp for at slå igennem i musikkens verden. Lasse Holms "Pop!" om gruppen Glow og Mikael Strøm Eriksens "Rockade" om bandet af samme navn. Glow eksisterer i virkeligheden, med Lasse Holm som musikalsk bagmand, om end det ikke er så aktivt eller ambitiøst som i fiktionen, mens Rockade er en fiktiv gruppe. Eriksen har efter eget udsagn researchet intensivt i den danske musikverden og bl.a. interviewet en række etablerede orkestre til formålet, og også Lasse Holms bog vidner om et indgående kendskab til musikbranchen og dens forjættede muligheder og lunefulde faldgruber.
Opbygningsmæssigt minder de to bøger også en del om hinanden. Først hører vi om de to gruppers respektive fire medlemmer, hvoraf flere stadig bor hjemme og kæmper med forældrenes manglende forståelse, ligesom deres kærester og venner heller ikke altid kan følge de håbefulde musikere. Men grupperne brænder altså for musikken og VIL være kendte og anerkendte, og så skifter fokus langsomt til grupperne som helheder. Ved hjælp af både tilfældigheder, held og en vis del talent får både Glow og Rockade hul igennem til publikum, men der medfølger naturligvis også nedture – og så skal vi vist ikke røbe mere her af de to bøgers handlinger.
Musikalsk er de dog forskellige: Glow spiller en slags techno-pop/dance med associoner til bl.a. Pet Shop Boys og eurodance, mens Rockade giver den med dansksproget pop-rock. Rockades tekster indgår i bogen, mens Glows musik ligefrem er vedlagt på en medfølgende fuldlængde-cd, ligesom Rockade-sange ifølge forlaget snart lægges op på rockade.dk. Forfatterne og en række musikalske hjælpere har indspillet musik præsenteret som værende spillet af de respektive bands. Unægteligt et gennemført koncept.
Såvel "Pop!" som "Rockade" bærer som nævnt præg af at være skrevet af folk med stort kendskab til musikbranchen, og ikke mindst beskrivelserne af gruppernes interne skænderier og forhold til og problemer med managere, spillesteder, medier og pladeselskaber og de mange farer, der lurer her, ikke mindst i forhold til kontrakter, virker troværdige. Mangt et band på vej frem kan lære noget her, og det har givetvis også været hensigten hos forfatterne.
Litterært set må begge bøger siges at være anstændigt håndværk, om end det ikke ligefrem er prosa i nobelpris-klassen, vi præsenteres for. Sproget i begge bøger flyder fint, men er samtidig billedfattigt og temmelig anonymt, de stilistiske eksperimenter glimrer ved deres fravær, og selv om vi hører lidt om de enkelte gruppemedlemmers til tider traumatiske baggrund, er de psykologiske skildringer ikke særlig nuancerede eller dybdegående. Alt dette – sammen med hovedpersonernes unge gennemsnitsalder – giver begge bøger et ungdomsroman-agtigt præg, som nok snarere vil appellere til teenagere end til såkaldt fuldvoksne.
Og så er der i hvert fald i "Rockade" nogle deciderede brølere, som redaktøren vist har overset. Vi hører om et værtshus med en "autistisk atmosfære" (autentisk, velsagtens?), en "blue noir-film" (der menes vel bare film noir?), ligesom sproget til tider tangerer det triviallitterære med kioskfloskler som "han gav hende en stort vådt kys midt på munden" (ingen højere?). Endelig er ROSA (Dansk Rock Samråd) ikke det samme som foreningen af danske spillesteder, til orientering. Til gengæld er de indlagte sangtekster hæderlige, selv om de er lovlig præget af 2. divisions-sangskriverens umiskendelige kendetegn, de omvendte ordstillinger.
Til gengæld får "Rockade" uvægerligt én til at filosofere over, hvilke kunstnere der mon har inspireret til historien om bandet, der får kontrakt med et stort selskab og sendes i studiet i udlandet med en hotshot-producer, selv om sangeren slet ikke kan med de andre, heller ikke da pladen kommer og bliver en succes. Jupiter Day har jo f.eks. fået en lignende skæbne...
Som nævnt følger der en cd med "Pop!", og det er jo imponerende med sådan en kunstnerisk helhed af ord og musik. I sig selv er albummet dog temmelig anonymt, og det havde næppe vakt megen opmærksomhed, hvis det ikke var blevet præsenteret på denne noget alternative facon.
Alt i alt to bøger, der overbeviser i deres forsøg på at beskrive bagsiden af musikbranche-medaljen og sine steder er ganske underholdende. De vil dog næppe stille sulten hos litterære feinschmeckere.
Lasse Holm: "Pop!", 160 sider + cd, Fahrenheit, er udkommet, vejl. pris kr. 159,50
Mikael Strøm Eriksen: "Rockade", 297 sider, LiseLund Forlag, er udkommet, vejl. pris kr. 248,-