x

Black Rebel Motorcycle Club til Danmark

Black Rebel Motorcycle Club til Danmark

Black Rebel Motorcycle Club har netop annonceret på deres hjemmeside, at de vender tilbage til Danmark den 20. november i år i Den Grå Hal i København.

Sidste gang Black Rebel Motorcycle Club var i Danmark, var i maj i år hvor de først gæstede Vega i København den 1. maj og sidenhen Train i Århus den 26. maj i år.

Førstnævnte sted belønnede GAFFAs anmelder Morten Gottschalck BRMC koncerten i København med fem stjerner, og havde følgende oplevelse af koncerten:

"Folk omkring mig hujede og hvinede, og mine fødder var skiftevis ved at smelte fast i det glohede gulv, eller ved at flyve væk med mig. Havde jeg været en kvinde, var jeg nok blevet gravid spontant af denne omgang. Det kildede i hvert fald der, hvor min livmoder burde sidde. Mundharmonikaen i "Ain't No Easy Way" var latterligt perfekt. Gutterne nede foran begyndte at crowdsurfe til den store guldmedalje, hvilket varede ved til koncertens sidste numre. Måske 30-40 mennesker crowdsurfede i alt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i Vega."

Om de kan gentage succesen skal man altså tage til Christiania for at se denne gang.

Billetsalget starter på mandag den 6. september, og de kan blandt andet købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA