x

Kings Of Leon offentliggør trackliste og cover

Kings Of Leon offentliggør trackliste og cover

Followill-brødrene og deres fætter offentliggjorde tidligere i år udgivelsesdatoen til opfølgeren af det succesfulde album "Only By The Night" fra 2008. Albummet udkommer den 18. oktober og kommer til at bære titlen "Come Around Sundown". Her på GAFFA skrev vi blandt andet, at bandet beskriver deres nye materiale som noget mere "chillet" og tilbagelænet, end hvad man tidligere har hørt fra dem.

Bandets første singleudspil "Radioactive" fra albummet udkommer den 13. september, men musikvideoen til den pågældende single vil være tilgængelig fra den 8. september på kingsofleon.com. Bestiller man albummet forud på iTunes fra den 14. september, vil man modtage en gratis download til den omtalte single.

Albummet er indspillet sammen med bandets tidligere producer Jacquire King, der blandt andet har indspillet med Norah Jones, samt Angelo Petraglia i Avatar Studios i New York. "Come Around Sundown" vil bestå af 13 sange, som du her kan se navnene på:

"The End"
"Radioactive" (Første Single)
"Pyro"
"Mary"
"The Face"
"The Immortals"
"Back Down South"
"Beach Side"
"No Money"
"Pony Up"
"Birthday"
"Mi Amigo"
"Pickup Truck"

Albummet vil både blive tilgængeligt i en standard-udgave og i en deluxe-udgave, som vil have ekstra bonus-materiale. Coveret er også blevet offentliggjort.

Kings Of Leon er i øjeblikket i gang med anden omgang af deres amerikanske turné, som begyndte den 9. juli i år, og slutter den 25. september.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA