Nyhed

Trusted Few udgiver debutplade

Metal-rock bandet Trusted Few udgiver debutplade, og afholder i samme omgang to releasekoncerter

Trusted Few udgiver den 1. oktober deres debutplade, der bærer den glemsomme titel "And Then We Forgot". Bandet har brugt det sidste år på sangskrivning og senere indspilning i samarbejde med Christian Bonde og Jacob Hansen. Slagelse-bandet fejrer derfor udgivelsen med to releasekoncerter den 1. og 2. oktober i henholdsvis København og Slagelse.

Trusted Few spiller metal-rock i den tungere ende, og de har tidligere opnået en finaleplads i musikkonkurrencen Starfighters, ligesom de har været Månedens Demo her på GAFFA. Om koncerten på Starfighters i 2008 skrev GAFFAs Ole Rosenstand Svidt:

"Det stod hurtigt klart, at gruppen ingen planer havde om at revolutionere rocken, men derimod ville dyrke dens klassiske dyder: Vildskab, aggression og den gode melodi. Det gjorde de så, og det på udmærket vis. Melodiske, groovy og rå rocksange med masser af powerakkorder, pedaler og en stærk leadvokalist, Johan, som både kan synge med en fyldig rockstemme a la Robert Plant og brøle igennem som den vildeste metalsanger - og som kom langt ud over scenekanten med sin energiske og karismatiske sceneperformance."

Tracklisten til "And Then We Forgot":
1 - The Cold Sea Of Legacy
2 - The Victor is Always The Author
3 - Just Another Trench War
4 - Normalized Perfection
5 - It's Funny How Blood Works
6 - Senile Tendencies
7 - Did It Go Well
8 - Dead Leaves + klaverstykke
9 - Rain Kills Machine
10 - New
11 - Creating A False Image


Trusted Few udgiver pladen den 1. oktober igennem deres eget pladeselskab, og har fået distribution gennem GDC og MonkeyMusic. Læs og hør mere på Trusted Fews MySpace profil.

Bandet spiller desuden en række andre steder i efteråret sammen med blandt andet Siamese Fighting Fish og Vira:

18. september - Kultur Fabrikken, Nykøbing Falster + Sififi (DK)

1. oktober - The Rock, København + Sififi (DK) og Marionette (S)
2. oktober - Badeanstalten, Slagelse + Sififi (DK) og Vira (DK)

8. oktober- Huset, Esbjerg + Vira (DK)
9. oktober - Lades Kælder, Køvenhavn + Vira (DK)

30. oktober - Monorama, Aarhus + TBA

ANNONCE