x

Alter Me skifter navn

Alter Me skifter navn

Den seneste tid været noget turbulent for københavnske Alter Me, som efter det seneste brud med EMI har valgt at re-boote bandet med nyt navn - og nyt materiale. White Elephants, som konstellationen hedder nu, er i øjeblikket ved at indspille numre til et nyt album.

Ifølge bandets nye MySpace-side er der stadig ikke nogen konkrete udgivelsesplaner, men tre af numrene er allerede tilgængelige på sitet. De tre numre "La Casa Del Capello", "Ghost Shop" og "Baby You're Not A Fool" vidner allerede om en stil der trækker meget mere på 60'er-rock forbillederne, end forrige "The Fall" fra 2008 gjorde det.

Bandet beskriver selv White Elephants som "et nyt univers af uhygiejnisk lydende guitarer, indiske instrumenter, stue-orgler og sidst men ikke mindst fængende sangskrivning."

De nye numre kan selvfølgelig høres på White Elephants' MySpace-side, hvor du selv kan få en lille forsmag på, hvad der er i vente fra det kommende album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA