”Jeg var en kujon”, udtaler den album-aktuelle R.E.M.-sanger.
R.E.M’s stortsyngende frontmand, den karismatiske Michael Stipe, afslutter nu års sladder og spekulationer omkring sin seksualitet, og indrømmer åbent over for Time Magazine at han er homoseksuel. Stipe fortalte bladet at han ER bøsse, samt at han har boet med den samme mand de sidste 3 år. Sangeren mente at tiden efterhånden er moden til afsløringen.
”Jeg blev kujoneret til at holde det skjult, jeg har ikke holdt det skjult fordi det var en meget hemmelig og privat ting”, fortæller han i interviewet. Han beskriver sin partner gennem de sidste tre år, som en ”fantastisk mand”, og tilføjer at kæresten ikke er nogen berømthed. Stipe har tidligere fortalt, at han hverken så sig selv som straight, bøsse eller biseksuel, samt at han både har været i forhold til mænd og kvinder.