Nyhed

Guns N' Roses-koncerten i Aalborg var bandets hidtil bedste

Det mener i hvert fald guitaristen Ron "Bumblefoot" Thal, som GAFFA atter har interviewet

"Som jeg ser det, var det den bedste koncert, vi nogensinde har spillet!"

Sådan udtrykker Guns N' Roses-guitaristen Ron "Bumblefoot" Thal sig om bandets koncert i Gigantium i Aalborg den 14. juni, som fik 5 ud af 6 stjerner af GAFFA. Siden Thal spillede sin første koncert med bandet i 2006, har han turneret kloden rundt et par gange og er pt. undervejs med endnu en Europaturné.

GAFFAs Mikkel Elbech har fået sig endnu en lang snak med guitaristen, der følger op på det tre år gamle interview, der fortalte historien om Thals vej ind i bandet og om hans første erfaringer ombord i det omrejsende stykke rockhistorie.


Det nye interview, der fandt sted i anledningen af genudgivelsen af Thals debutalbum fra 1995, "The Adventures Of Bumblefoot", fortæller den snakkesalige guitarist blandt andet om sine bidrag til og sit syn på det længe ventede album, "Chinese Democracy", som endelig udkom i november 2008. Derudover giver han et indblik i sin vidtfavnende musiksmag, ikke mindst ved at fortælle hvem, der ville indgå i hans drømmeband.

Læs interviewet her.

 


ANNONCE