Barbados-fødte Rihanna udgiver albummet "Loud" i november
Den caribiske pop-diva Rihanna afslører, at hun i november udgiver opfølgeren til "Rated R" fra 2009. Den vil bære titlen "Loud", og allerede den 7. september vil singlen med det ensomme navn "Only Girl (In The World)" ramme radiostationerne.
Rihanna bekræftede album-udgivelsen på en online-chat med sine fans, hvor hun beskev det som "det næste skridt". Hun tilføjede:
"Jeg kommer til at savner 'Rated R'-æraen, men ingenting kan sammenlignes med det album, jeg lige har lavet."
"Rated R" fra 2009 indeholdt blandt andet tekster, som bearbejdede det overfald hun blev udsat for af hendes tidligere kæreste, r&b-sangeren Chris Brown. En omstændighed, der blandt andet resulterede i, at Rihanna måtte melde afbud til sin optræden ved sidste års Grammy Awards. "Rated R" høstede tre stjerner i november sidste år her på GAFFA, hvor anmelder Michael José Gonzalez skrev:
"Rihanna har med "Rated R" begået karrierens bedste album, og hvis den caribiske skønhed fortsætter den gode stil, der dominerer omkring halvdelen af albummet, på fremtidige udgivelser, skulle der nok være flere stjerner i vente fremover."
Man kunne altså håber, at Rihanna har valgt at fortsætte den gode stime, selvom hun ingenlunde har ligget på den lade side siden sidste års udgivelse. Blandt andet har hendes samarbejde med rapperen Eminem hærget de danske radiostationen over sommeren med nummeret "Love The Way You Lie", der blev udgivet på Eminems album "Recovery" i år.
Albummet "Loud" udkommer som sagt i november måned, og singlen "Only Girl (in The World)" den 7. september.