x

Naja Rosa i Lille Vega

Naja Rosa i Lille Vega

Tidligere kunne vi annoncere, at den albumdebuterende sangerinde Naja Rosa ville spille koncerter i henholdsvis, Roskilde, Odense og Århus. Nu kan vi med glæde også konstatere, at sangerinden vil slå vejen forbi København, når hun d. 7. oktober gæster spillestedet Lille Vega.

Hidtil har Naja Rosa, som er datter af Thomas og Annisette Koppel fra Savage Rose, modtaget megen ros for sit nye album og sine koncertoptrædender. Tidligere da Torben Holleufer anmeldte Naja Rosas koncert til Spot Festivalen i Musikhuset skrev han således:

"Koncerten åbnede stærkt med "Set It On Fire", som i min bog har vægtigt hitpotentiale, og hvor Rune Kjeldsens guitarriff er så sprødt, mens Naja Rosa til sidst gik op i de høje toner med uhørt råhed. Tydeligt at hun er skabt til at optræde, og at det må være ved at være slut med kortjansen i The Savage Rose, for som moren er Naja altså ikke til at styre på en tønde land. Også "From The Bed To The Floor" gik godt og var langt mere blå og røget end studieudgaven. Ligesom "Fly Away" bragte os derhen, hvor vi ikke kunne gøre andet end at give os hen. Formidabelt sunget og spillet på en gang tilbageholdt og fuld skrue. Med følelserne uden på blusen."

Koncerten i Lille Vega er den fjerde annoncerede koncert for efterårets turné, der bringer Naja Rosa til Roskilde, Århus, Odense og København.

Koncertplanen derfor nu ud som følger:

24. september, Gimle, Roskilde
7. oktober, Lille Vega, København
21. oktober, Kulturmaskinen, Odense
22. oktober, Voxhall, Århus

Billetter kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA