Nyhed

GAFFA mødte Courtney Love i Seattle

Den kontroversielle sanger inviterede GAFFA backstage på en dag, hvor hun viste mange sider af sin personlighed

I den forgangne weekend spillede Hole med Courtney Love i front på den amerikanske Bumbershoot Festival i Seattle, og her blev GAFFA først inviteret med til pressemøde og intimkoncert, og herefter indkaldt til en privat audiens backstage.

Til pressemødet talte Love om sit forhold til byen Seattle, hendes forhold til den kommende film om Kurt Cobain og hendes forhold til datteren Frances Bean, der ikke længere bor sammen med sin mor.

Efterfølgende fik GAFFAs Rune-Leander Mikkelsen som den eneste journalist mulighed for at tale i enrum med Love, der her viste helt andre sider af sin personlighed og blandt andet afslørede, at hun ikke havde den fjerneste idé om, hvorfor Hole havde aflyst deres danske koncert i maj.


Her fortalte hun desuden om sit seneste album "Nobody's Daughter" og sit forhold til de tidligere samarbejdspartnere Billy Corgan og Eric Erlandson, inden hun nærmest faldt i søvn midt i interviewet.

Læs mere om Courtney Love i interviewet En Eftermiddag Med Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

ANNONCE