Nyhed

DMA nu på DR

Efter fem år på TV2 er den danske pendant til Grammy-showet nu tilbage på Statsradiofonien

Når Danish Music Awards 2005 løber stablen i begyndelsen af det kommende år, bliver det med tv-dækning på DR1.

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt i dag, at DR har indgået et samarbejde med pladeselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark, således at DMA i fremtiden samler sine medieaktiveter hos DR.

"Fra IFPIs sider ønsker vi at understøtte mangfoldigheden i dansk musikliv, hvilket er helt i tråd med DRs egen målsætning," siger Michael Ritto, forman for IFPI Danmark og han suppleres af Leif Lønsmann, radiochef på DR1, som kalder DR og Musiklivet "tvillinger i kulturpolitikken."


DR overtager opgaven fra TV2, som har haft den siden 1999, hvor DR sendte det daværende "Dansk Grammy" fra Tivoli med Andrea Vagn Jensen og Lars Daneskov som værter.

ANNONCE