Nyhed

Wanda Jackson har færdiggjort album med Jack White

Den interessante kollaboration mellem de to rockere ser dagens lys til januar

Det er omkring ti måneder siden, det kom frem at Jack White skulle sidde som producer på en kommende udgivelse med rockabilly-dronningen Wanda Jackson. Nu er arbejdet færdiggjort, og det interessante arbejde inkluderer bidrag fra både Whites venner og familie.

Wanda Jackson har fået tilnavnet The Queen Of Rockabilly for sin evne til i 50'erne at blande rock og country med så stor succes, at hun kunne turnere med Elvis, inden hun i 60'erne bevægede sig over i en mere ren country-stil.

Sangerinden kom sidste år med i The Rock And Roll Hall Of Fame, og i går torsdag 9. september modtog Jackson en Lifetime Achievement Award til Americana Music Awards i Nashville. Så det er både en rå og respekteret dame, der til næste år kan udsende albummet "The Psrty Ain't Over".


Her fortolker Jackson en lang række sange fra Amy Winehouse-hittet "You Know I'm No Good" over calypso-klassikeren "Rum And Coca-Cola" til Dylan-nummeret "Thunder On The Mountain", der i hvert fald i orginalversionen indeholder en hilsen til Alicia Keys.

Albummet er som nævnt produceret af Jack White, der også spiller med på pladen sammen med blandt andre Jack Lawrence (The Dead Weather/Raconteurs), Carl Broemel (My Morning Jacket), Patrick Keeler (Raconteurs) samt Jack Whites kone Karen Elson.

Wanda Jackson udsender 24. januar albummet "The Party Aint't Over", der inkluderer følgende coverversioner:


 

01 Shakin All Over
02 Rip It Up
03 Busted
04 Rum and Coca-Cola
05 Thunder on the Mountain
06 You Know I'm No Good
07 Like a Baby
08 Nervous Breakdown
09 Dust on the Bible
10 Teach Me Tonight
11 Blue Yodel #6

ANNONCE