Nyhed

Die Antwoord udsender debutalbum

De sydafrikanske rappere har opdateret den selvudgivne "$O$" og udsender den nu som en officiel debutplade

Die Antwood lagde i 2009 albummet "$O$" ud til gratis download på nettet, men nu har de opdateret denne udgivelse til et album, som udsendes til oktober med samme navn. Antallet af numre er skåret ned til 11, hvor flere af dem også kunne findes på ep'en "5".

Rapperne har siden begyndelsen dyrket deres visuelle side næsten lige så meget som deres musikalske side, så det kan ikke overraske, at coveret til at kommende album også er opsigtsvækkende. Her sidder Yo-Landi Vi$$er nøgen på en trone, mens Ninja står ved siden af i robe og maske.

Annonceringen kom på gruppens officielle webside, hvor man lige nu kun kan se førnævnte billede samt en nedtælling til udgivlelsen af albummet.


Die Antwoord udsender "$O$" 11. oktober.

ANNONCE