Nyhed

Baby Woodrose får musik i populær TV-serie

Bandet har fået et nummer med i et kommende afsnit af den Golden-Globe-vindende TV-serie "Weeds"

Som det første danske band har Baby Woodrose fået en sang med i den kontroversielle TV-serie Weeds, der kører på 6. sæson på den amerikanske kanal Showtime. Det er sangen "No Mas" fra bandets seneste album "Baby Woodrose" fra 2009, der er blevet udvalgt og bruges i det afsnit, der har premiere den 27. september i USA.

Tidligere har navne som Sufjan Stevens, The Mountain Goats, The New Pornographers og Flogging Molly bidraget musik til serien, og temasangen "Little Boxes" blev i anden og tredje sæson fortolket af navne som Death Cab For Cutie, Randy Newman, The Shins, Elvis Costello, The Decemberists og Linkin Park.

Det er med andre ord populært at få sin musik i Weeds, da musikken bliver brugt meget effektivt i serien. "No Mas" har fået den eftertragtede placering som "end-of-episode" sang, der ligger under rulleteksterne og som spiller uden dialog eller andre distraktioner. Lorenzo Woodrose udtaler sig da også positiv meget positivt i en pressemeddelelse:

"Da jeg fik at vide, at jeg havde fået et Baby Woodrose nummer med i Weeds blev jeg overlykkelig, fordi det er en serie, jeg selv har dyrket i høj grad. En veninde introducerede mig for den tilbage i vinteren 2008 og jeg tilbragte de næste par døgn på langs og slugte alle de tilgængelige afsnit i sammenhæng. Jeg er ellers ikke så meget til TV serier, men Weeds er vel næsten en traditionel sitcom, bare om en ekstremt dysfunktionel familie og med et persongalleri fyldt med potrygende freaks - klart, jeg elsker det!"

Weeds er skabt af Jenji Kohan, og første afsnit havde premiere i 2005. Serien handler om forstadsfruen Nancy Botwin, der må ty til at sælge pot for at familien kan overleve og opretholde livet i forstaden, da hendes mand pludselig dør. Hovedrolleindehaveren Mary Louise-Parker har modtaget en Golden Globe pris for hendes rolle som alenemor og foruden mange andre priser, har serien været nomineret til ni Emmy Awards, fem Satelites Awards og fire Golden Globes. Weeds kører nu på Zulu i Danmark.

Baby Woodrose er i øvrigt snart på vej på turné i Tyskland og for nyligt varmede den nationale tyske TV-kanal WDR op til koncerterne ved at sende en Baby Woodrose koncert, de optog i foråret i Bonn. Koncerten kan ses på WDR's hjemmeside.

Bandets tyske koncerter:
13.10.2010 - Hamburg, Knust
14.10.2010 - Dortmund, Piano + Siena Root
15.10.2010 - Siegen, Vortex + Sungrazer
16.10.2010 - Berlin, Bassy Cowboy Club
26.10.2010 - Rostock, JAZ
28.10.2010 - Nürnberg, Zentralcafé + The Honey Machine
29.10.2010 - Backnang, Juze
30.10.2010 - Frankfurt am Main, Nachtleben
31.10.2010 - Potsdam, Ken FM @ Radio Fritz
31.10.2010 - Berlin, Cortina Bob

Se mere om info om Baby Woodroses tyske turné med deres Myspace-Profil.


ANNONCE