Thomas Grue er død

Thomas Grue er død

Guitaristen Thomas Grue er i går den 19. september afgået ved døden. Han blev ifølge GAFFAs oplysninger fundet i sin lejlighed på Amager. Hans død er ikke bekræftet i nogen officiel udmelding, men RIP tilkendegivelser er allerede begyndt at strømme ind på hans Facebook-profil. Thomas Grue blev født på Lolland den 15. april 1952, og han nåede dermed at blive 58 år gammel.

Guitaristen har spillet med utallige prominente musikere i især 1970'erne og 1980'erne, hvor han var en stor del af musikmiljøet på Christianshavn i København.

Han er måske bedst kendt for sit lange samarbejde med sangskjalden Kim Larsen, som han spillede side om side med fra Kim Larsens solodebut "Værsgo" fra 1973, til og med albummet "Forklædt Som Voksen" fra 1986. Thomas Grue var ligeledes den første guitarist i Kim Larsens orkester Bellami, selvom samarbejdet sluttede samme år.

Thomas Grue har blandt andet spillet med Lone Kellermann, Stig Møller, Niels "Pind" Pedersen, Skousen & Ingemann, C.V. Jørgensen, Frede Fup, Snold, Swing Jørgens Rytmecirkus, Røde Mor, Troels Trier, Leif Sylvester, Bjarne Liller, Clausen og Petersen, Jomfru Ane Band, Niels Skousen og Dione Band.

Siden 2005 spillede Thomas Grue med Tømrerclaus (Claus Clement Pedersen) i orkesteret Band Of Friends, som han spillede i indtil 2007. Siden har han spillet i Christiania-bandet Sorteper sammen med Mikkel Bayer (violin) og Niels "Pind" Pedersen (Saxofon, Orgel).

Thomas Grue-interview fra 2006:

I 2006 interviewede GAFFAs Henrik Tuxen Thomas Grue om hans arbejde på Kim Larsens "Værsgo"-plade, og vi bringer her artiklen i sin helhed:

Thomas Grue Madsen mødte omkring 1970 Stig Møller og Niels Skousen ved en fest på Lolland. Guitarerne kom hurtigt frem, Møller var imponeret og opfordrede Grue til at flytte til København, hvilket den unge guitarist gjorde. Stedet var Christianshavn, hvor han hurtigt kom i kontakt med Kim Larsen. Når Larsen ikke spillede med Gasolin', jammede han typisk med Thomas Grue i det besatte kollektiv Stærekassen. Det var Grue og Larsen, som startede fritidsbandet Starfuckers, og også de to, som stod bag Værsgo. Grue spillede jævnligt med Larsen helt op til Forklædt Som Voksen fra 1986 og har i øvrigt blandt andet spillet med Røde Mor, C.V. Jørgensen, Clausen & Petersen, Skousen & Ingemann, Frede Fup, Lone Kellerman, Swing Jørgens Rytmecirkus, Stig Møller med flere. En kold vinterdag i starten af 2006 lagde Thomas Grue vejen forbi GAFFAs kontor og fortalte sin historie, mens tonerne fra Værsgo fyldte rummet.

Forhistorien
– Jeg havde ikke været længe på Christianshavn, før jeg mødte Kim. Han boede i Stærekassen og spurgte, om jeg ikke ville med over at jamme. Vi spillede i timevis den første aften, og sådan blev det ved i virkelig lang tid; vi sad altid ovre hos Kim. Vi spillede også med Ole Frø, som var flyttet ind hos mig og startede i '71 Starfuckers, hvilket Niels Henriksen og Stig Kreuzfeldt også var inde over. Vi swingede godt sammen og spillede utroligt meget på Stærekassen og et sted som Electric Ladyland på Christiania. Typisk for 100 kroner og øl og tjald. Kim havde Gasolin', men havde også sange, som ikke passede ind. Han spurgte mig, om jeg ville være med til at lave en plade, og derfra gik der ikke lang tid til, at vi indspillede Værsgo. Det meste af materialet var Kims eget, og så var der forskellige gamle folkesange, som vi havde hygget os med at spille. Kim havde en fantastisk evne til at fremføre både sine egne og andres sange. Jeg havde aldrig mødt eller hørt nogen, der mestrede det på den måde.

Indspilningen
– Det var første gang, jeg var i et studie, og Wifoss var et ydmygt sted at starte. Men et fint sted og dér, hvor alle de gamle ting med Jørgen Ingmann er indspillet. Vi havde spillet så meget, at jeg kendte sangene til hudløshed, så det var ikke svært at gå ind og lave tingene i studiet. Det var en fin og afslappet, men også meget intens periode. For det meste var det Kim og jeg og teknikeren Phillip Foss – som ejede studiet og boede i en lejlighed oven på i samme bygning – der var til stede. Han var en skæg type, sådan lidt a la filminstruktøren Jacques Tati med pibe og tweedjakke. Han var meget bestemt omkring, at vi skulle stoppe cirka klokken 18-18.30. Når hans kone var færdig med aftensmaden, så stoppede vi på stedet, selvom vi kunne manglede en lille bitte smule af det, vi var i gang med.  En dag kom han og rømmede sig og spurgte os, om vi havde prøvet at ryge hash. Jo, det havde vi jo nok, sagde vi, og så gav han os denne klump, som nogle musikere havde glemt. Samme aften sad vi og sled med at få teksten færdig til Byens Hotel færdig oppe hos Mogens Mogensen (Gasolin's faste medtekstforfatter, red.), en sang, vi skulle indspille dagen efter. Vi røg klumpen og fik lynhurtigt teksten færdig.

Larsen og Gasolin'
– Søren Berlev boede også i Stærekassen, og Wili og Franz boede lige overfor. Jeg havde nu ikke indtryk af, at Gasolin' var ved at gå i opløsning, men det var ikke lige populært blandt alle, at vi skulle i gang med Larsens soloplade med folkesange. Søren var skideligeglad og havde ingen problemer med det, Wili lod sig ikke mærke så meget med det, hvor Franz brød sig mindre om det. Men de opførte sig anstændigt over for projektet, og alle kom også op en dag og var med på pladen.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA