x

Billy Bob Thornton vil indspille plade

Billy Bob Thornton vil indspille plade

Skuespilleren Billy Bob Thornton (Forfatter, skuespiller og producer, på undergrunds-hittet Sling Blade) - som for øjeblikket er højaktuel i Cannes, fordi han medvirker i Coen-brødrenes nyeste film The Man Who Wasn’t There – elsker sin kone. Han elsker hende SÅ meget, at han ikke alene har fået to nye tatoveringer tilegnet hende, han planlægger også at indspille et album – med kærlighedssange kun til hende. Hvem er konen så? Såmænd den kommende Lara Croft – Tomb Raider-heltinden - og (ikke at forglemme) den helt usædvanligt søde skuespillerinde - Angelina Jolie.

Den ene af de to nye tatoveringer på Thorntons krop, er et old-ægyptisk symbol, som matcher ét Jolie allerede har på SIN krop – den anden er Jolies navn – omkranset af fire dråber blod. Thornton forklarer til mrshowbiz.go.com: ”Bloddråberne er for Angelina, mig – og mine to sønner”. Hvornår den kærlige skuespiller pladedebuterer vides endnu ikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA