Nyhed

Oplev Nik & Jay i Tivolis Akvarium

Akvariet i Tivoli omdannes for en aften til en natklub med dj's og danske popstjerner

Der inviteres 2. oktober til en stortanlagt fest, når dørene i Tivolis akvarium åbnes til Adorena - In The Aquarium, hvor navne som Burhan G og Nik & Jay er på programmet. Her kan man i to rum opleve en stribe danske popstjerner samt en lang række dj's, når akvariet omdannes til en natklub.

Udover de nævnte er blandt andet også Joey Moe, Billy Beautiful og Jinks er med flere er på programmet i et det ene lokale, men dj's som Le Gammeltoft, Lulu Rogue og Thomas Madvig står klar med musikken i det andet rum.

Der er plads til 1500 gæster til arrangementet, og det forlyder fra arrangørerne, at billetsalget går særdeles godt. Dette kan udover de allerede offentliggjorte navne blandt andet skyldes muligheden for at feste mellem hajer, rovfisk og søheste.


Til iByen har en af arrangørerne, Morten Olufsen, dog udtalt, at man er meget opværksom på, at ingen af dyrene kommer til skade under arrangementet:

"Tivolis egne lysmænd sørger for at sætte lyset korrekt, så der ikke er noget, der blinker direkte ind på fiskene og stresser dem".

Så man kan altså feste med god samvittighed, når arrangementet afvikles 2. oktober. Billetter til arrangementet kan købes via GAFFA Live.


ANNONCE