Nyhed

Foo Fighters på vej med dobbeltalbum

Frontmand Dave Grohl lover både akustiske og heavy sange

Foo Fighters er i fuld gang med at indspille deres femte album, opfølgeren til deres succesfulde 2002-udspil "One By One", og er i den forbindelse ved at bygge et studie, hvor de tidligere plader ellers er indspillet i sanger og guitarist (og eks-Nirvana-trommeslager) Dave Grohls (billedet) kælder i Virginia. Og der er tilsyneladende meget i vente.

Dave Grohl siger nemlig til billboard.com, at han regner med, det nye udspil bliver et dobbeltalbum med ti akustiske sange og ti, der er yderst heavy. Altså sange, der bevæger sig i to forskellige ekstremer ud fra Foo Fighters' normalt halvtunge, melodiske guitarrock. Der forlyder endnu ikke noget om, hvornår det nye udspil er klart.

Som vi skrev forleden, medvirker Dave Grohl i øvrigt på sit gamle instrument trommer på det kommende Nine Inch Nails-album "Bleed Through", hvis udgivelsesdato heller ikke er fastsat endnu.


ANNONCE